Censur og trykkefrihed
Navn: [NAVN A]
Skole: Maribo Gymnasium, STX
Lærer: Aske Glasius Lange og Hans-Henrik Carlsen
Fag og niveau: Dansk A, Historie A
Klasse: 1.c
År: 2022
Opgaveformulering:
Redegør for oplysningstiden i Danmark med fokus på det oplyste enevælde herunder censur og trykkefrihed.
Analyser uddraget af Ludvig Holbergs Niels Klims underjordiske rejse, 1741: Riget Mardark samt Epistel nr. 395 fra 1749 med henblik på at afklare hvilke holdninger Holberg giver udtryk for, samt hvilke litterære virkemidler og greb Holberg anvender og hvorfor.
Vurder på baggrund af redegørelse og analyse hvorledes kilderne kan placeres i en historisk kontekst, samt hvordan oplysningstiden har påvirket eftertidens syn på ytringsfrihed.
Bilag 1: Ludvig Holberg: af Niels Klims underjordiske rejse, 1741: Riget Mardark
Bilag 2: Ludvig Holberg: Censur 1, 1749 Epistel nr.395
Indhold
Indledning4
Redegørelse4
Analyse og fortolkning6
Litterære virkemidler og greb8
Fortolkning af tekstens temaer9
Litterære virkemidler og greb10
Vurdering11
Konklusion12
Indledning
Denne opgave omhandler oplysningstiden i Danmark. Helt basalt var oplysningstiden en ny og anderledes måde at tænke pa? og kendetegnes ved det fornuftige, det naturlige og det nyttige. Det var en periode, hvor oplysningstænkerne trådte i kraft, skabte debatter og deraf udtrykte forskellige holdninger om samfundet.
I denne opgave vil jeg fokusere på at lave en kildekritisk analyse af Ludvig Holbergs tekster: Riget Markdark og Epsitel nr. 395. Holberg var nemlig en forfatter, som satte stor fokus på kampen om ytringsfrihed, kvinderettigheder og især naturretten. Herudover vil jeg overordnet vise og redegør for hvordan mennesket var undertrykt af censuren, og hvordan den oplyste enevælde styrede det danske samfund. Til slut vil jeg vurdere på baggrund af min redegørelse og analyse om mine kilder, kan verificeres ifh. til den historiske kontekst, og oplyse om eftersynet på ytringsfriheden.
Det er gratis at oprette en konto