9/11/2001 var dagen, hvor tvillingetårnene og pentagon blev ramt af tre forskellige fly, som endte med tårnenes kollapsen. Den dag hvor over 3.000 mennesker mistede livet, og som utallige mennesker aldrig vil glemme. Selv omkring 20 år efter snakker man stadig om det, og jeg, som blev født 5 år efter, glemmer nogle gange, at jeg ikke selv eksisterede på det tidspunkt. Det var så stor en begivenhed, som betød så meget for hele verden, og hvordan synet på terror og muslimer er i verden i dag, at det aldrig skal glemmes. Tværtimod synes jeg, at det er godt, at der stadig bliver snakket om det, sådan at man kan forstå, hvad der ligger bag de her ting.
I Danmark og mange andre lande har man en tendens til at vis en ”slags” personer med f.eks. en bestem religion forstiller andre, at alle med den religion er sådan. Det så man meget efter 9/11, hvor muslimske danskere blev og stadig bliver behandlet anderledes end ikke-muslimer, fordi folk associerede dem med terrorister. Jeg kunne forstille mig, at folk gjorde af enten helt almindelig frygt for, at de ville gøre dem noget, fordi de så ud på en bestemt måde, men det kunne også være af mangel på nogen, man kunne skyde skylden på, og derfor var det nemt at vende mod muslimer. Efter chokerende begivenheder som 9/11 ser jeg det naturligt at føle tusind ting på en gang, som kan være svært at rumme i ens eget hoved, så man har brug for at skyde skylden på nogen. Det tager jeg også mig selv i nogle gange, i dagligdags situationer, hvor at jeg bliver irriteret eller sur på nogen, der egentligt ikke har gjort noget, men at det bare var dem, der var tættest på mig. Der er også dem, der gør noget helt vildt dumt, som jeg, personligt overhoved ikke kan forstå som at f.eks. overfalde eller begynde at slås med folk, som går på gaden, eller lign, som er hovedløst og skal stoppes.
Det er gratis at oprette en konto