Tusindevis af familier flygter fra Ukraine for at flytte længere nord på, men hvorfor er der stadig nogle, der vælger at blive boende bosat i deres hjemby, selvom den er total ødelagt? Korrespondent Mikkel Hansen fra DR har tilbragt en uge i byen Nikopol.
BOmbet boligkompleks i Ukraine Foto: google
AF DR’S UKRAINE KORRESPONDENT Mikkel Aaberg Hansen 22 Jan 2023
Byen Nikopol er ikke andet end ruiner. Jeg kan ikke tælle, hvor mange huse der mangler enten murer eller tag, og det må være ulideligt og umenneskeligt for beboerne at leve under disse forhold. Jeg har mødt mange bekymrede ukrainer, som alle er hunderæd for hvert et menneske, som passerer forbi dem - for er det en ven eller en fjende, der kommer forbi.
I et lejlighedskompleks på 2. etage bor det gamle ægtepar Bondarenko, fru Aneta og hr Ivan.
Vi plejer ikke at se sådan her ud. Vi har ikke været i bad i 10 dage undskyldte ægteparret. De så begge bedrøvede ud og havde murstøv/aske i ansigtet og på deres tøj.
10.000 beboere tilbage i byen
Familien er en af de familier, som har valgt at blive boende i deres hjemby. De seneste par dage har de kun ligget på en tynd madras på deres kolde betongulv, fordi deres vinduer var sprængt i luften efter et missilangreb, siger fru Aneta. Ægteparret valgte at sende deres børn og børnebørn ud af landet, fordi de var bange for, at der ville ske dem noget, siger hr Ivan. Byen er drevet af de lokale, som valgte at blive tilbage i byen, og alle deler, hvad der er af mad, tøj og drikkelse. Folk er samarbejdsvillige, og jeg mærkede, så snart jeg ankom til byen, at de tilbageværende beboere har stærkt bånd og hjælper hinanden.
Det er gratis at oprette en konto