Alle siger de elsker deres far, og det gør de sikkert, men jeg hader min far overalt på jorden. Det hele startede på min 11 års fødselsdag. Min far kom ind af døren, men en stor mand i jakkesæt. Han virkede ikke særlig ond eller noget, så jeg troede at det bare var en af min fars venner eller kollegaer, min far arbejdede på et gasværk, men det viste sig ikke at være. Min far virkede også lidt ved siden af sig selv da han sagde at jeg skulle hilse på manden og følge med dem. Jeg gjorde bare som han sagde da jeg ikke anede hvad der skulle ske. Jeg kunne høre på vej ned til kælderen at de diskuterede priser, eller de snakkede i hvert fald om penge. Jeg kan huske at kælderen ikke så ud som den plejede, der var flyttet rundt på møblerne, og der var også kommet en stor seng ind som stod midt i rummet. Min far gav mig en pille som jeg slugte for dengang var jeg så lille at jeg ikke forstod det resten kan jeg ikke huske, jeg husker kun da jeg vågnede op uden tøj på og med smerter i hele kroppen. Siden hen har han gjort det samme nummer bare uden den pille, og når han ikke har givet mig pillen så kan jeg huske og se alt for mig, og det er det eneste jeg drømmer når jeg ligger mig i seng. Hver eneste gang jeg lukker mine øjne kan jeg se alle de mænd min far har haft med hjem for mig, og hvordan de rørte og så på mig det er forfærdeligt. Men der er ingen der ved det for jeg har ingen venner og jeg er alene barn hos min far. Mine forældre blev skilt da jeg var 2 år, og af en eller anden grund blev jeg hos min far i stedet for at tage med min mor. Jeg har holdt at det jeg ved inde i mig selv i nu 3 år og min far har sagt at det er vores lille hemmelighed [NAVN A].
Det er gratis at oprette en konto