a. Ved den genetiske kode ved vi hvilke aminosyrer de enkelte tripletter i mRNA koder for, og den kan læses begge veje. Dvs. at man ud fra baseparringsprincippet kan konstruere en DNA-kode. RNA indeholder 4 baser, mens der i hver triplet er 3 baser. Der kan heraf dannes 64 tripletter (43), og af disse koder 61 for aminosyrer. Som startkode har vi AUG, der også koder for methionin, og når der i aflæsningen af mRNA’et kommer en af de 3 stopkoder er opbygningen af proteinet slut. Ved tRNA er baseparringen mere løs i det ved 3. base, og det gør at der kan ske uregelmæssige parringer der ikke passer med de baseparringsprincipper vi kender. Vi ser tit tRNA-molekyler med inosin på 3. plads, der kan bindes til A, C og U i mRNA’et.
b. Man kan tale om proteinstruktur på flere niveauer med primær, sekundær, tertiær og kvarternær struktur. Den primære struktur er aminosyresekvensen, dvs. rækkefølgen af aminosyrer. Den sekundære er den lokale tredimensionelle foldning af aminosyrerne, f.eks. ?-helix eller ?-foldeblad. Den tertiære struktur er den overordnede tredimensionelle foldning af proteinet, og endelig er den kvarternære struktur udtryk for, hvorvidt det aktive protein måske er sammensat af flere peptidkæder, der enten kan være flere ens peptidkæder eller flere forskellige peptidkæder.
Det er gratis at oprette en konto