Luft, vand og mange andre stoffer består af molekyler. Molekyler består af atomer, som man i begyndelsen troede, var det mindste man kunne få (atomos = udelelig). Man lærte så senere at atomer består af mindre dele, som elektroner, protoner og neutroner. Et atom har lige mange positive protoner, som den har negative elektroner, og er derfor elektrisk neutral. Protonnummeret er det, der angiver hvilket grundstof, der er tale om. Uran er det grundstof som forekommer i naturen, der har det største antal protoner 92. I vore dage er det dog lykkedes i laboratorier at fremstille kunstige atomer med endnu højere atomnumre.
Hvis et atom afgiver eller modtager elektroner og dermed får en negativ eller positiv ladning har de dannet en ion. I det periodiske system er grundstofferne anbragt sådan at man i mange tilfælde kan se hvilken ion de danner (hovedgrupper). Metaller danner altid positive ioner, mens ikke-metallerne typisk danner negative ioner. Dette skyldes elektronernes fordeling i atomet. Elektroner bevæger sig rundt om kernen i nogle skaler og både antallet f skaler og antallet af elektroner i skallerne veksler. Et atom har maksimum syv skaler og man kan ved at se på perioden i de periodiske system se antallet af skaler. Hver skal kan have et maksimum har elektroner og antallet vokser jo længere væk fra kernen man kommer.
Det er gratis at oprette en konto