At undersøge hvilken indflydelse forskellige vandkoncentrationer har på cellerne i et blad af vandpest (Elodea). Der undersøges diffusion og osmose igennem en semipermeabel membran - vandpestcellernes cellemembran.
INDLEDNING:
Alle molekyler (f.eks. vand, H2O) og ioner (f.eks. natrium ion, Na+) bevæger sig uafbrudt i gasser og væsker. Bevægelsen forøges med stigende temperatur og kaldes diffusion.
Er koncentrationen af et stof ens overalt, vil der diffundere lige mange partikler af stoffet i alle retninger. Man siger at nettodiffusionen er 0. Er koncentrationen imidlertid større i et område end i et andet, vil der diffundere partikler fra området med den største koncentration til området med den mindste koncentration. Diffusionen vil fortsætte indtil koncentrationen er lige stor over det hele.
Man taler om osmose, når der sker en diffusion af vand gennem en semipermeabel membran (halvgennemtrængelig). En semipermeabel membran er en hinde f.eks. en cellemembran eller en dialyseslange, der kun lader visse små partikler (f.eks. vand, H2O) diffundere igennem, mens andre store molekyler og partikler (f.eks. glucose, C6H12O6) samt ladede partikler (f.eks. ionerne, Na+ og Cl- i en kogsalt opløsning) ikke kan trænge igennem. Osmose finder sted hvis der er forskellige koncentrationer af vand på hver sin side af den semipermeable membran forårsaget af osmotisk aktive stoffer f.eks. glucose, C6H12O6, og salt, Na+ og Cl-). Vandkoncentrationen er mindst på den side hvor der er den største koncentration af osmotisk aktive stoffer. Nettodiffusionen af vand vil derfor ske til den side af den semipermeable membran med den største koncentration af osmotisk aktive stoffer (og derfor den mindste vandkoncentration) fra den side af membranen med den mindste koncentration af osmotisk aktive stoffer (og derfor højeste vandkoncentration).
Det er gratis at oprette en konto