Formålet med øvelsen er at finde kartoffelcellers isotoniske punk (dvs. kartoffelcellernes saltkoncentration), samt at undersøge hvorledes koncentrationsforskelle kan udlignes over en semipermeabel membran (cellemembranen).
Hypotese
Vandmolekylerne vil fordele sig så der er ligevægt mellem dem i kartoflen og i vandet omkring kartoflen. Vi forventer at kartoflens isotoniske punkt er omkring 1%, så er der nemlig både hypotonisk miljø, hvor cellerne vil optage vand for at skabe ligevægt, og hypertonisk miljø, hvor stofkoncentrationen er mindre inde i cellen end saltkoncentrationen er uden for cellen.
Teori
Cellemembranen gemmer på indhold og adskiller sig fra det miljø der er udenfor. Cellemembranen er opbygget af proteiner og fedtstoffer. Det er cellemembranens proteiner der transportere ud og ind af cellen for at udveksle informationer. Lipidlaget ligger i et dobbelt lag i cellemembranen (Lipider er en betegnelse for fedstoffer). De vigtigste lipider er phospholipider, glycolipider og cholestrol. De hydrofile ender vender ud mod det vandlige miljø, fordi de er glad for vand. De hydrofobe ender vender ind mod membranens indre, fordi de ikke kan lide vand.
Osmose er vands evne til at trænge gennem en semipermeabel membran, f. eks. en cellemembran. Om vand trænger ind eller ud af cellen afhænger af det miljø, der omgiver cellen. Hvis en celle anbringes i et hypertonisk miljø (stofkoncentration er mindre inden i cellen end uden for cellen), vil vand diffundere ud af cellen i forsøget på at udligne forskellen. Omvendt vil vandet diffundere ind i cellen, hvis denne anbringes i et hypotonisk miljø (stofkoncentration som der er inde i cellen end udenfor cellen). Placeres cellen i omgivelser med samme stofkoncentration som der er inden i cellen (isotonisk miljø), vil der ikke ske nogen ændring i væskemængden i cellen.
Det er gratis at oprette en konto