Matematikundervisning for de mindste

En bacheloropgave om begrebsudvikling og sociale organisationsformer

[NAVN A]

Studie nr. 250344

Anslag: 62 288

Indhold

Del 1. Indledning:3

Matematik indlæring:3

Med afsæt i praktikken:4

Problemformulering:5

Del 2. A Teorigrundlag om ”udvikling af matematiske begreber”5

Vygotsky og sprogets betydning:5

Piagets læringsforståelse7

Højnes og stilladsering8

Del 2 B Teori om at bringe det sociale ind i undervisningen10

Børns virksomheder10

IC- modellen11

Del 3. Sammenfatning af teori og handleanvisninger til praksis13

Uddybning af Højnes13

Gruppeinddeling16

Del 4. Undervisningsplan og praktikbeskrivelse21

Kommentarer til undervisningsplanen23

Idéer sat ud i virkeligheden24

Del 5. Mit praktikforløb kommenteret på grundlag af mine handleanvisninger25

Del 6. Konklusion27

Litteraturliste:29

Del 1. Indledning:

Matematik indlæring

Der er en tendens i matematikundervisningen i folkeskolen til at den formelle, standardiserede udtryksform og symbolbrug er så fremmed og svær for eleverne at arbejde med det skaber et skel mellem elevernes ”hverdagsmatematik” og skolefaget matematik. Når jeg skriver ”hverdagsmatematik”, er det fordi børn har matematiske kundskaber og intuitiv fornemmelse for tal allerede inden de starter på skolen. Børn bruger f. eks matematik når de skal dække bordet, skal betale på bussen eller forsikre sig om at ikke noget er uretfærdigt fordelt. Børn har også kendskab til tal igennem rim og vers, klokkeslæt, alder osv. Børns evne til udregning er dog mere begrænset til hovedregning og intuitiv fornemmelse. Når de så starter på skolen skal de lære matematiske symboler, opstillinger og udtryksformer. Et af hovedmålene for undervisningen frem til 3. klasse er forståelse for titalssystemet og at kunne anvende addition og subtraktion. Som matematiklærer kan man hurtigt glemme hvor svært dette faktisk er for eleverne. Titalssystemet er ikke en naturlig og selvfølgelig måde at regne på. Romerne brugte f. eks. et helt andet system og det er også muligt at regne med andre talsystemer som f.eks. 2 talsystemet som computere bruger. Det at lære dette titalssystem er en stor kognitiv udfordring for eleverne. Måden elever lærer tallene og titalssystemet har i Danmark typisk været ved at løse opgaver med algoritmer og andre løsningsmetoder der bliver præsenteret for eleven. Der lægges altså ikke op til at eleverne skal udvikle sine egne løsningsmetoder. Opgaverne er også typisk hentet fra matematikbogen og er dermed uden kobling til den enkelte elevs hverdag, eller skal jeg sige forståelse for verden udenfor skolen. Opgaverne bliver dermed uden nogen kontekst eller i en kontekst der er meget fremmed for eleven. Der er altså to problemer: 1. Opgaven bygger ikke på de situationer eleven kender fra tidligere og 2. Måden opgaven bliver løst på er også fremmed for eleven. Man kan sammenligne det med en voksen der skal lære om noget nyt på skolen, det kunne måske være ”svingninger i økonomien”, og dette skal den voksne lære igennem et computerprogram personen ikke kender fra tidligere. Det kan være svært nok at lære noget nyt, og det kan blive næsten umuligt at lære det gennem redskaber man ikke er tryg ved. Der må skabes en bedre overgang fra hverdagsmatematikken til skolematematikken.