Jeg synes ikke selv, at jeg er en forældre nasser, jeg siger selvfølgelig tit, om de ikke lige kan gøre noget for mig, men jeg laver også selv noget for dem.
Jeg kan godt lide at bo hjemme. Hvor man virkelig føler sig hjemme. Nogle gange tænker jeg bare, gid jeg ikke boede hjemme mere, men når man så tænker sig om, kommer man lige i tanke om, at man faktisk ikke kunne klare sig selv. Jeg tror, at hvis jeg flytter hjemme fra, så bliver det sådan noget med, at jeg kommer til at spise dåsemad og nudler, fordi det er så let. Det er meget nemmere at bo hjemme hos mor og far. Der bliver maden lavet hver aften, men jeg hjælper nogle gange til. Jeg skal jo heller ikke betale noget for at bo hjemme. Jeg vil gerne flytte hjemmefra, når jeg er færdig med gymnasiet. Så det bliver når jeg er omkring 18 år.
Jeg plejer som regel at lægge mit tøj til vask et par dage før, så min mor kan nå at vaske det til den dag, hvor jeg skal bruge det. Men nogle gange lægger jeg det først til vask, den dag jeg skal have det på, og så er både min mor og jeg bekymrede for, om det når at blive tørt. Jeg kan ikke selv finde ud af at vaske, så det er altid min mor der skal vaske tøjet. Ellers er det min mormor. Men nogle gange kan det ikke nå at blive tørt, og så er jeg sur over det, jeg skal nok snart selv begynde at vaske mit tøj men det bliver nok først når jeg flytter hjemme fra, for når jeg skal flytte hjemme fra, bliver jeg jo nødt til at kunne vaske.
Det er gratis at oprette en konto