Zephyr vågnede. Han hoved gjorde ondt, hans hals var tør og ru og hans krop var våd og klistret. Han kiggede rundt og bemærkede at rundt om ham lå en masse andre mennesker der lå og sov. De så allesammen fuldstændig latterlige ud; parykker med skrigende farver og det mest underlige tøj. Nogle af drengene havde taget en eller anden piges tøj på, og en del var også kun i undertøj. Flere af dem havde en flaske i hånden.
Zephyr var forarget. Han kunne virkelig ikke udstå den slags mennesker, der ikke kunne have det sjovt, uden at drikke sig i gulvet. Men hvorfor var han her..?
“Det var godt nok en vild aften, hva?” Zephyr kiggede op og så hans egen personlige plage, Sentire.
Han havde lilla hår – og det var ikke en paryk – grønne øjne og et fregnet ansigt. Hans tøjstil var som altid sært. I dag gik han vist efter noget, der var en blanding af en gammeldags pilot og diva-stjerne, med pilot-briller og en brun jakke med stor pelskrave. Han havde som altid det der skæve smil på, som om han holdte en eller anden sjov vittighed inde i sit hoved. Zephyr hadede det smil.
Det er gratis at oprette en konto