Dansk 5. Forladt

Hun kunne høre havet bruse, høre bølgerne slå ned mod vandet. Det gav et sæt i hende, hver gang bølgerne slog. Sandet var fugtigt. Det var ikke rigtig sand, for det var nærmest frossent. Det var slet ikke som en varm sommerdag. Det var ikke blødt, og brændende på fødderne. Hun sad med knæerne helt oppe mod brystet. Hun frøs rigtig, rigtig meget. Men det var jo klart. Klokken var ni om morgenen, og det var februar. Hun følte sig alene, fuldkommen alene. Sådan havde hun følt lige L en ulykken fandt sted, og i dag, var det nu tre år siden. Hun følte det som hundrede år, men det var tre år. Tre år, uden en mor og en bror. Tre år, uden et kæreste eje. Hun løftede hovedet og kiggede til venstre for sig. Hun havde lagt dukken på en sten, med et blåt sammenkrøllet tæppe. Hun havde taget tæppet med, fordi det var så koldt. Hun stirrede på dukken i omkring to minutter, og så mærkede hun tårerne. Tænk, det var hendes kæreste eje. Det eneste hun havde tilbage fra The Happy Part Of Life, og hendes familie. Tårerne føltes varme på hendes røde og kolde kinder. Minderne kom løbende. J S Jonas H sagde han. Hun ville lige høre ham, om han ville være med til at se film i aften og det ville han rigtig gerne. Hun følte sig så glad og lykkelig. Hendes mor havde lovet, at hun nok skulle hente noget pizza. Så kunne de alle tre nemlig hygge sig. De havde besluttet sig for, at de ville se The Day After Tomorrow. Jonas, Signe og deres mor, tog af sted efter pizza og filmen. De havde sat deres yndlingssang på, Aerosmith I D W T M A Thing. D I I C I I a thing, cause even when I dream of you, the Signe skreg. Bang. Hun var tolv år. Hun tog dukken og klemte den til sig. Hun havde fået dukken af Jonas og moren i julegave, da hun var seks år gammel. Hun klemte den hårdt ind til sig, og så græd hun. Hun græd ikke bare, hun tudbrølede. Det gjorde så ondt. Hvorfor ikke mig? Tænkte hun. Hvorfor? Der trillede endnu et par tårer. Hun vågnede op. Alting var lyst. En mand kom hen N S hvad skete der dog? Hvad lavede hun hér? D været med i en bilulykke. Jeg bliver desværre nødt til at fortælle dig, at din mor og din storbror klarede det ikke. Vi gjorde alt vi D H D deres sang: I D W T M AT Hun kunne huske hendes skrig, og braget. Lægen fortalte hvad der var sket både med hende, og hendes mor og bror. Hun kunne ikke stoppe gråden. Hvad skulle hun nu gøre? Hun havde jo ingen. De var hendes et og alt. Alt