Nu er jeg lige blevet 15 år gammel, så kan man sagtens en sen aften sidde oppe, kigge ud af vinduet og undre sig over hvor alle de år blev af. Udover at de fantastiske børnehave/babyår gik utrolig hurtigt, så er der også sket virkelig meget. Virkelig meget er ikke bare sådan noget jeg siger, nej, det er 365 dage om året, der er sket noget, og hvis man så ganger det med 15, så kan man godt tænke sig til, at det er en helt vildt masse der er sket i de år.
15 år, det er også allerede en stor del af mit liv, men hver evig eneste dag i de år har jeg altid haft noget jeg kunne vende tilbage til; nemlig mine forældre.
Det hele startede vel da jeg blev født, men som min lærer engang har fortalt mig, så opfatter man ikke andet end sin mor i den første tid, for det var hende der passede en. Der gik vel godt et år før jeg begyndte at opfatte at min far også var der, men så var der heller ikke flere.
Men hver dag bliver mennesker ældre, og efterhånden lærte jeg både at gå, snakke og ikke mindst tænke på- og om tingene omkring mig. Nogle af de ting ligger stadig som små lagre i min hukommelse.
Det er gratis at oprette en konto