Man adskiller mellem to begreber i løbetræningen: Aerob og Anaerob træning. Aerob træning betyder træning med ilt, dvs. at musklerne har den ilt, de skal bruge til at udføre arbejdet.
Hvis man træner aerobt, kan man løbe i lang tid, uden at blive udmattet. Hvis man derimod løber for stærkt, vil ilten i musklerne hurtigt slippe op, og der dannes mælkesyre i musklerne. Man må enten stoppe, eller sætte farten ned, for at komme ind i den aerobe zone igen. Hvis man løber for stærkt, bliver man voldsomt forpustet (musklerne mangler ilt), og lårene bliver hårde og blytunge (ophobning af mælkesyre).
Der dannes hele tiden mælkesyre i musklerne, når man løber. Men hvis man holder sig i den aerobe zone, nedbrydes mælkesyren i takt med at den dannes.
Anaerob arbejdeAerob energiomsætning er ikke altid nok til at dække kroppens behov. Hvis arbejdet bliver meget hårdt, er det ikke nok at tilføre mere ilt til musklerne. Energiomsætningen kan simpelthen ikke levere den mængde arbejde, som kroppen skal udføre. Hvis kroppen skal udføre maximalt arbejde, altså tæt på 100 % forhindring, så kan den aerobe energiomsætning (arbejde ved brug af ilt) kun dække ca. 25 % af forhindringen. Så når hundredemeterløberen eller vægtløfteren giver alt hvad de har i sig, er der altså brug for en anden måde at omsætte energi på, altså Anaerob træning!
Det er gratis at oprette en konto