Det var en ganske almindelig morgen. Vækkeuret ringede klokken 06:30 som det gjorde hver dag. Der var bare noget specielt den dag. Jeg stod op, og gik ud i bad som jeg plejede, men badet var bare ikke det samme som det plejede at være. Jeg skruede helt op for vandet, men det løb mig stadig ned af ryggen. Jeg besluttede mig for at lukke for vandet og droppe badet, og i stedet for gå ind i stuen, og tænde op i brændeovnen. Den lille ild gav kun en smule varme og jeg blev ved med at smide pinde på. Det blev lidt lunt, indtil jeg fik øje på billedet henne over det lille bord. Det var et billede af min mand – Lars. Jeg savnede ham, men jeg tænkte på der ikke gik lang tid før han kom hjem. Men – hvad nu hvis han slet ikke kom hjem? Tænk hvis han skulle blive skudt, eller hans fly skulle styrte ned eller sådan noget? Det løb mig koldt ned af ryggen igen. Jeg kunne høre det puslede oppe fra 1. salen, og jeg tænkte det nok var en af ungerne der stod op, og ganske rigtigt, det var Mads. Han kom listende ned af trappen, og så jeg sad henne foran brændeovnen og kiggede på billedet af min mand, eller hans far. Han spurgte ’’hvor mange dage er det der går før Far kommer hjem?’’ jeg smilede til ham og svarede stille ’’Far kommer hjem om en måned skat’’. Han løb hen til mig og sprang mig om halsen.
Det er gratis at oprette en konto