Kærligheden der endte brat

”Nå så du er sjælden?” Sagde skuffen. ”Ehm, der er ikke ret mange af mine blomster her i landet” sagde det nyankomne papir. De smilede til hinanden. Senere kom den røde kuvert, for at hilse på den nye i rummet ”velkommen til dig, husk det her er også dit hjem!” Det nyankomne papir smilede skævt og sagde ”jo tak, jeg glæder mig også til at bo her”. Det var jo Mortens værelse, de faktisk alle sammen boede i. Senere på dagen kom Morten ind i sit værelse for at spise sit aftensmad. Morten havde inviteret en af sine venner på besøg, så de kunne spille det nye spil ”Call of Duty Black Ops”. Morten kiggede på den røde kuvert og begyndte at smile ”hvor er jeg dog glad for hende, og gav den røde kuvert et stort kram. Det bankede på døren, Morten gik hen for at åbne døren, hej Peter blev der råbt ved husdøren. ”har du taget spillet med” sagde Morten spændt, ”hey slap af Morten, vi skal nok komme til at spille”. De gik ind på værelset tændte Mortens XBOX LIVE og satte cd i. Morten satte sig på sin seng og Peter på lænestolen. De spillede i et par timer nu, og man kunne se Morten fik stress. Når Morten fik stress kunne han godt finde på at smadre ting eller gå helt amok, ligesom sidste gang hvor han brændte den stakkels blå blomst. Det nyankomne papir var helt ved siden af sig selv, da hun så det temperament og aggressivitet Morten havde, ”skuffe skuffe” hviskede papiret ”ja hvad nu” ”tror du Morten vil skære os i små stykker” sukkede papiret utrolig lavt. Skuffe ignorede papiret, fordi han gerne ville se ”Black Ops”. Efter de havde freaked spillet nu i over 3 timer, gik de ind til køkkenet for at spise noget. Værelset lugtede, og man kunne høre den røde kuvert blive irriteret og sur på de andre. Den røde kuvert gik hen til det nyankomne papir og rev i dens blomster og løb væk igen. Det nyankomne papir begyndte at tud brøle over at dens ene blomst blev revet af. Så gik skuffen hen til den røde kuvert, og råbte op i hovedet af den ”din lille kuvert, du skal ikke lege kong gulerod er det forstået. Utroligt du ikke kan lade folk være, næste gang jeg høre noget eller ser dig gøre noget så du færdig… Helt færdig!” Den røde kuvert rødmede og sagde straks undskyld til det nyankomne papir.