Forladt, kunne jeg virkelig være forladt, måske var jeg bare glemt, men alligevel, hvordan kunneLisa min søde ejer glemme mig? Hun havde snakket om, at vi skulle på stranden i flere uger og plaget sine forældre om at få mig med. Hun ville sikkert komme løbende hen og hente mig om lidt, sådan er Lisa nemlig, en sød pige som helt sikkert ville hente mig. Hun havde i det mindste sørget for, at jeg lå på et dejligt blødt håndklæde. Hvis man så bort fra det faktum at jeg var blevet forladt, var det nu egentlig meget dejligt at ligge på det bløde håndklæde og lytte til bølgerne rulle stille ind imod stranden. Slet ikke den larmende lyd der altid var inde på Lisas værelse. Jeg mener om dagen løber der en masse skrigende børn rundt og om natten, ja hvad sker der ikke om natten, for det meste holder bamserne fest med alt det andet legetøj, så der er aldrig ro. Men alligevel efter at have ligget og lyttet til de sagte bølger i en times tid, begyndte jeg at kede mig. Ensomhed er Kedsomhed, især for en dukke som mig, der er vant til at blive leget med hele tiden. Det er nu mærkeligt at hun skulle have forladt mig, hun havde som sagt virkelig gerne ville have mig med.
Det er gratis at oprette en konto