Påvisning af protein, glukose, stivelse og fedt i forskellige madvarer.
Teori:
Stivelse: Stivelse er de fleste planters vigtigste oplagsnæring. I kartofler, korn, ris m.m. er der et stort indhold af stivelse.
Stivelse er et komplekst kulhydrat. Komplekst hentyder til, at det er opbygget af lange kæder af små sukkerenheder (glukose-molekyler). Stivelse består af to typer molekyler Amylose og Amylopektin.
Glukose: Glukose er et monosakkarid. Dvs. at det er et kulhydrat, der består af en enkelt sukkerenhed. Den sukkerenhed er et molekyle, som består af 6 kulstofatomer, hvor der er tilknyttet brint og ilt.?Glukose placeres i planterne som stivelse ved at glukosemolekylerne kobles sammen i lange kæder. Når vi indtager stivelsesholdig mad, så rotein:t så er et molekyle some de organer, der har brug for energi. sørger vores fordøjelsessystem for at stivelsen ender som glukose igen. Den glukose kan optages i blodet, hvor det kaldes for blodsukker.
I vores krop kan glukosen også lagres. Det sker i lever og muskler, hvor glukosemolekylerne kobles sammen til det der kaldes for glykogen eller dyrisk stivelse.
Protein: Proteiner er opbygget af aminosyrer. Hos mennesket findes der 20 forskellige aminosyrer. De 12 af aminosyrerne kan vi selv fremstille. De resterende 8 aminosyrer skal tilføres via kosten, de er livsnødvendige. Proteiner fra dyr er meget ligesom vores egne. Produkter som fx kød, æg og ost kan derfor forsyne os med alle de livsnødvendige aminosyrer vi har behov for, endda i de rigtige forhold. Modsat mangler planteproteiner altid en eller flere livsnødvendige aminosyrer.
Det er gratis at oprette en konto