Bevægelsesanalyse af længdespring

Et længdespring kan deles op i fire faser:Fase 1: Tilløb (A,B)Fase 2: Afsæt (C)Fase 3: Springet (D,E,F,G)Fase 4: Landing (H,I)

Fase 1: Tilløbet er til dels med til at afgøre, hvor langt selve springet ender med at blive, dog er en dårlig udførelse af selve springet med til at forringe den fordel, som man tilegner sig ved et korrekt udført tilløb.Under selve tilløbet bygges der en given mængde energi og spænding op, som overføres til det eksplosive afsæt. Gennem tilløbet bruges hofte, knæ, og ankelled og derved muskler som kan skabe bevægelser i de førnævnte led. Musklerne som bruges i tilløbet er:- Den tohovede lægmuskel (musculus gastronemius)- Flyndermusklen (musculus soleros)- Den forreste skinnbensmuskel (musculus tibialis anterior) - Den firehovede knæstrækker (musculus quadriceps)- Hasemusklen (musculus biceps femoris, den halvhindede, halvsenede og tohovede)- Den store sædemuskel (musculus glutæus maximus)Hofteleddet er et kugled, som kan bevæges op og ned, højre og venstre og samtidig rotere. I forhold til længdespring bevæges hofteleddet op og ned. Knæleddet er et hængselled da bevægelsen foregår omkring en akse, vinkelret på knoglens længderetning.Når knæet er flekteret kan der laves drejebevægelser med underbenet. Ledfladerne dannes af lårbenet og skinnebenet. Knæskallen danner også ledforbindelser til disse to knogler. Knæskallen sidder indskudt i senen fra den firhovede knæstrækker, der fæster på forsiden af skinnebenet.Ankelledet er et hængselled og har samme funktion som knæleddet.