Jeg vidste ikke rigtigt hvad det var vi stod og så på. Min ven Søren, sagde at jeg skulle tage mit tørklæde på. Jeg tror ikke det var mange som vidste hvad det var vi skulle se.
20 år efter skolen, fik jeg en opringning af Søren, og omkring 7 andre. Vi skulle mødes på en balkon i den anden ende af landet. Jeg vidste ikke rigtigt om jeg skulle tage af sted, eller bare lade som ingenting. Men jeg endte alligevel med at tage af sted, for egentlig ville jeg gerne møde alle mine gamle skolekammerater. Men det var en lang tur at rejse, bare for at se nogle gamle kammerater, især nu hvor jeg har både kone og børn.
Jeg spurgte Søren hvad det var jeg kiggede på, han sagde at jeg bare skulle blive ved med at kigge ned på gaden. Mit hjerte begyndte at banke, jeg blev så spændt som et lille barn juleaften.
Folk nede på gaden begyndte at heppe. Jeg vidste med det samme at det var en flok motorcykler som kom kørende rundt om hjørnet til min højre. Men til min store skuffelse kom en flok svedige, svenske, cyklister. Jeg tænkte med det samme: ”mener i det?! Cykelryttere?!” Søren spurgte mig hvad jeg syntes om det, og jeg svarede: ”jeg vil hellere drukne mig selv i et badekar!” Søren så meget skuffet ud, og spurgte hvorfor jeg ikke kunne lide det? Jeg tog mig lang tid om at svare, for jeg gad egentlig ikke svare på det. ”Jeg hader cykelryttere, det giver ingen mening og det er så kedeligt at se på!” svarede jeg.
Det er gratis at oprette en konto