Forladt

Det var en helt almindelig varm sommerdag, bølgerne skyllede op på strandkanten hele tiden, havet brusede som det plejede. Men der var alligevel noget helt usædvanligt på stranden den dag. På en kæmpe stor sten, der var skyllet op på land med tide vandet, lå der en legetøjsdukke på et tæppe, helt alene og forladt. Dukken var en lille pige dukke, som havde mørkt brunt hår og en slags hvid kjole på, helt mirakuløst var der ikke sket noget, mens den havde ligget i vandet, den havde ikke en gang fået nogen slag efter at den var blevet kastet op på land med bølgerne, og på en aller anden måde var tæppet kommet med den, og der lå den og tørrede i solen, smilende og kiggende op mod den blå himmel. Det var svært at sige hvor lang tid dukken havde ligget på stenen, men hvis man gik tæt på og rørte ved dukken, kunne man mærke at den var helt tør, så den havde sikkert ligget i solen i mange timer. Men ingen havde gidet samle dukken op eller noget, folk havde bare gået forbi den uden rigtigt at lige mærke til den, de havde simpelthen bare ignoreret at der faktisk lå en fin lille dukke på et tæppe og kiggede op på den klare blå himmel. Dukken ville sikkert have haft godt af at blive samlet op, og at nogen ville tage sig af den og passe på den, måske endda give den et helt nyt hjem, hvor der måske også ville være en lille pige der gad lege med den hver eneste dag. Men der skete ikke noget, folk gad ikke tage den med sig. Det kunne måske også være at dukken havde ligget ude i vandet i mange dage inden den havde haft held til at skylle op på land sammen med det tæppe som den lå på, så den så garanteret ikke særlig indbydende ud, og ikke lige frem en dukke man gad have til at stå derhjemme.