Den hvide krop gik næsten i ét med sneen. Kun den lyserøde kjole og det sorte hår, gjorde hende synlig. Hun lå der i sneen, med bare arme og ben, uden sko på.
Hendes ansigt var forvrænget i smerte, på præcis samme måde som resten af de dødes... Men hendes øjne var anderledes. De var ikke fuldt opspilede, skræmte og tomme. De lyste nærmere af sørg mod, tristhed og sorg.
Hun var blot et barn. Den yngste i dette cirkus. Og alligevel virkede hun, som hun lå der, nærmere som den ældste.
Hun løftede hånden, og lavede en piruet omkring sig selv. Yndefuldt standsede hun, men holdt den lette position, som hun stod i. Hun betragtede de mørke øjne i spejlet, og rejste sig op så roligt op på tå.
I præcis 11 sekunder blev hun stående, før at hun tillod sig selv at sænke ned på jorden igen. Hun lod armene falde, og betragtede forandringen i spejlet. På få sekunder forsvandt danserinden, og tilbage stod kun en udslidt 17'årig, med tunge rende under øjnene.
Et lydløst suk slap over hendes læber, i det at hun kastede et sidste blik i spejlet, før hun drejede omkring. Med målrettede skridt gik hun imod døren, fast besluttet på at forlade vognen, se verden udenfor.
Det er gratis at oprette en konto