Syn på social ulighed i fire artikler

Hvilket syn på social ulighed kommer til udtryk i artiklerne?

I den første artikel: ”lighed er per definition ikke mere retfærdigt” skildres lighed som en god og en dårlig ting, grundet ordets tvetydighed. Martin Ågerup som skriver, mener ikke at det er rimeligt at tage fra flittige borgere og give til de der sagtens kan forsørge sig selv, men at lighed er godt i den forstand at staten hjælpe de som absolut ikke kan klare sig selv. Ulighed i samfundet udspringer af en retfærdig proces idet at folk har forskellige talenter, som påvirker deres dygtighed og flittighed og dermed også deres gavn for samfundet. I den anden artikel ”Ulighedens udfordringer” mener Jens Jonathan Steen at uligheden er en nærstående fremtid for mange, og at de liberale skræmmebilleder i forhold til ulighed i Danmark får danskerne til at se på ulighed som en vag ting, som ikke eksistere. Det danske mål om at opnå lighed bør ikke forkastes pga. disse skræmmebilleder. Lige såvel som social lighed positivt beskrives i artikel 2, lige såvel beskrives den også positivt i tredje artikel ”Lighed gør os lykkeligere” her sættes der lighedstegn mellem lighed og sundhed samt lykke, på både fysisk og psykisk plan, i alle aldersgrupper og blandt køn, et lige samfund giver et bedre samfund, uanset hvordan ligheden opnås. I den fjerde artikel ”velstandens forudsætninger” beskrives ligheden som en total fiasko; ifølge Søren Hviid Petersen er lighed et tegn på tab af individets ansvar, der bør, ydermere, gøres op med de forskellige sociale ydelser. Hvor der i artikel tre blev sat ligheds tegn mellem sundhed og lighed, sættes der her lighedstegn mellem lighed og dovenskab. Også i forhold til vælger retten ses der hårdt på lighed, Hviid Petersen mener direkte at denne bør indskærpes så kun de ”stærkeste” borgere har ret til at vælge en fremtidig politisk leder. Alt i alt kan man sige at hvor artikel et og fire er mest lignende hinanden i forhold til lighed som begreb, så er artikel tre og fire mest ulig hinanden, da lighed i artikel fire nærmest ses som en sygdom. Dog er artikel to og tre lig hinanden i den forstand at de begge bygger på undersøgelser der sætter den sociale lighed, og forsøget på at opnå denne, i fokus.