”Fry, jeg synes lige du skal se det her.” ”Hvad er der L? Du ved jeg skulle mødes med Ai i parken for 5 minutter siden.” L vrikkede irriteret med skærmen i forsøg på at få en revne, der skulle laves med det samme. ”Bare rolig L jeg har ikke glemt dig, jeg kommer igen om et par timer,” sagde Fry med et smil på læben, hvorefter han løb af sted ned mod parken. ”Nej! Fry, det et er vigtigt, der er noget galt med Ai.” Men det var for sent, Fry var allerede ude af hørevidde. ”Ak ja, nyd livet knægt, for du har det nok ikke meget længere.”
3 måneder tidligere
Det var sommer og kirsebærtræerne var lige sprunget ud. Duften kæmpede sig gennem benzin osen i håb om at nå ud, og dække hele byen. Men det eneste den fik kæmpet sig adgang til, var et lille kvarter i udkanten af byen. Man kunne høre fuglene kvidre og vinden, der ruskede i blade og grene. Men den dejlige sommerstemning blev irriteret af nogle slæbende badetøfler, som banede sig vej ned forbi parken. En dreng gik med næsen gemt i en stak papirer, som han gik og krøllede sammen en for en. Da han drejede ind til et lille hyggeligt hus 500 meter forbi parken, var der ikke flere papirer tilbage. Han åbnede døren, slæbte badetøflerne over fod listen og ind i huset. ”Velkommen hjem Fry,” sagde en elektronisk stemme inde fra stuen. Fry rodede lidt rundt i sit sorte filtrede hår og sukkede: ”Hej L.” L var hans talende bærbare pc, som for øvrigt var meget opmærksomhedskrævende. Ud over at Fry gik på universitetet, så var han også ved at opfinde verdens første robot, som kunne føle. ”Fry du ser lidt død ud. Er det ikke lige meget med den robot?” Spurgte L og studerede dybden på Frys sorte render under øjnende. ”Vi er tættere på end du tror,” sagde Fry og fiskede et krøllet stykke papir op af lommen. ”Her L, gider du ikke kreere maskinen?” Han rakte L papiret, og smed sig i sofaen.
Det er gratis at oprette en konto