Katalysatorer

Hvad gjorde vi med røg, affald og spildevand? Før i tiden blev alt vores affald dumpet på gaderne i stedet for specielle pladser. Hvis et hus brændte eller faldt sammen kunne man finde på at bygge et nyt oven på det sammenstyrtede eller brændte hus. Vores beskidte og forurenede vand fra håndvaske eller toiletter skyllede vi direkte ud i søer, åer eller i havet og byggede skorstenene højere så røgen fra vores kemiske processer drev længere bort. Hvad er en katalysator? ? Hvad bruger vi dem til?

En katalysator er et stof som fremskynder en kemisk proces uden selv at blive opbrugt og den kan bruges om og om igen. Fx. bruger vi en katalysator i udstødningsrør på biler for at rense udstødningsgassen og for at skabe mindre forurening. Vi bruger også katalysatorer i de nyere ovne. I de nyere ovne er der en belægning af et stof der hedder cerium oxid. Ceriummen fungere som en katalysator fordi den spalter fedten som har sat sig fast på væggene i ovnen. Det er derfor vi kan tøre vores ovne af med en våd klud. Fx. Har vi i forsøg 2 brugt kobber som katalysator netop for at fremskynde processen. Under vores forsøg havde vi 4 reagensglas hvor vi i glas 1 kom et blankt zinstykke i. I glas 2 kom vi et stykke blankt slebent kobberfolie. I glas 3 kom vi kobberspåner og i glas 4 et zinkstykke med kobberfolie omkring sig. Vi nåede frem til at jo større flade der er jo hurtiger går den kemiske proces også. SNOX-Processen: Vi vil undgå at få SO2, NO og NO2 ud i atmosfæren og derfor må vi ved hjælp af katalysatorer skille dem fra. Først tilsættes røgen NH3 (ammoniak) og sendes derefter gennem en gruppe katalysatore hvor de giftige stoffer bliver tyndet ud og H2O fremkommer. Dernæst sendes de igennem en ny gruppe katalysatorer og så ender vi med at have CO2, H20, N2 og SO3. Efter denne proces bliver SO3'en sorteret fra via små glasrør og resten af stofferne frigives. Olie industrien Cracking og reforming. Cracking bruges i kemien, hvor man bruger katalysatorer til at knække de store molekyler i olien over i mindre molekyler. Cracking foregår på den måde at man varmer olienop til ca. 600 °C, for ved den temperatur er varmebevægelserne, så kraftige at de største molekyler knækker. Cracking bruges for at gøre olien lettere anvendelig. Man kan ved hjælp af katalysatorer omdanne uforgrende molekyler til forgrnede molekyler.