Det var en helt almindelig dag i oktober, troede 7.a. Klokken ringede ind fra frikvarter, og 7.a kom ind og satte sig på sine pladser. Klasselæreren Emma kom ind. Hun havde en god nyhed til klassen. Hun fortalte dem, at deres dansktime var aflyst, og i stedet skulle de på tur til svømmehallen.
Klassen jublede, og tog deres overtøj hurtigt på. De tog også handsker og huer på, fordi det blæste koldt udenfor. Læreren og klassen begyndte at gå hen til busstoppestedet, hvor de skulle tage bussen til svømmehallen. På vejen skulle de igennem en dyster skov. De nærmede sig skoven, bladene raslede, og mange af eleverne fik gåsehud på deres arme. Skoven var kendt for at have spøgelser og et meget gammelt og faldefærdigt hus fra 1700-tallet. Tanken om huset og spøgelserne gjorde dem bange.
De nærmede sig huset, og lige pludselig opdagede klassen, at deres lærer var væk. De undrede sig meget og kiggede underligt på hinanden. De kaldte: "EMMA, EMMA!", men de hørte ikke andet en deres eget ekko, og kragerne der skrabbede. Skulle de virkelig gå ind i huset? De gik langsomt ind i huset, der var helt mørkt og fugtigt. Det lugtede råddent, og huset knagede og knirkede uhyggeligt. Klassen havde hørt mange historier om et frygtindgydende og blodtørstigt vampyrspøgelse. Vampyrspøgelset fik skylden for at hunde og katte forsvandt i skoven. Kunne vampyrspøgelset spise hunde og katte? Og måske også mennesker?
Det er gratis at oprette en konto