Variabelsammenhænge: grafer, tabeller og funktioner

qwVariablertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuioGraferpasdfghjklzxctabelbnmqwertyuformeliopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklformelxcvbnmqwertyuiopalyssdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfgnumeriskehjklzxcvbnmqweiomaksimumpdfminimumgjjznaftagendexcvbnmqwertyuiopasdfhjklzxcvnkoordinatsystemmqwtandpastaertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertuafhængingeyuinnokategoriskepasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopaligningersdfghjklzxcvbtemperaturnmqwlineærertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmrtyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnmqwertyuiopasdfghjklzxcvbnm

Variabelsammenhænge

Herning Gymnasium

26-09-2014

[NAVN C], [NAVN D], [NAVN A] og [NAVN B]

Indholdsfortegnelse

Indledning2

Teori2

Variable2

Uafhængige og afhængige variable2

Numeriske og kategoriske variable3

Matematiske sammenhænge mellem variable4

Voksende/aftagende og maksimum og minimum5

Tandpastaeksempel:6

Stearinlyseksempel8

Temperatureksempel10

Afslutning11

Indledning

Mange gange i løbet af dagligdagen møder vi eksempler på størrelser, der har indflydelse på hinanden. Det kan f.eks. være antal af købte liter mælk og den pris der betales for mælken, eller det kan være sammenhængen mellem en ugedag og antallet af kunder i Føtex.

Disse størrelser er dem vi indenfor matematik kalder variable.

I denne rapport vil der gennem forskellige eksempler blive belyst eksempler på sammenhænge. Disse eksempler vil blive brugt til at svare på det overordnede spørgsmål:Hvilke fordele er der ved at indføre variable til at beskrive sammenhænge og hvordan bruges variable til at beskrive matematiske sammenhænge?

Teori

Variable

Når man skal give en matematiske beskrivelse af et fænomen, anvender vi begreber, som kan gives talværdier, altså tal som kan måles, disse kaldes numeriske variable. Eksempler på variable er fx befolkningsstal, tid (år), kornproduktion eller meget mere. Ordet variable betyder størrelse.

Det ligger i ordet variables betydning, at denne ikke er en konstant værdi, men kan varierer. I matematik bruger man symboler for variable. Med indførelsen af symboler er det letter at opstille og behandle ligninger. I matematik bruger man oftest de sidste bogstaver i alfabeatet: x, y og z. Men andre fags traditioner følges også, fx bruges bogstavet t for betegnelsen tid, T for temperatur og v for hastighed.