Dengang da jeg var lille var alle venner. Der var ikke kliker og alle legede med hinanden. Når man blev uvenner slog man hinanden. Det var det. Bagefter delte man en kold sodavandsis og var venner igen. Dengang kendte jeg ikke begrebet ”at bære nag”. Dagen efter havde jeg glemt det. Og jeg legede, grinte og fjollede på samme måde igen.
I min barndom, fik man et langt karbad, hver aften. Mine forældre sad ved siden af og snakkede, og holdte øje med mig. Jeg lå i det dampende og dejlige varme karbad, og legede julemanden med ”skumskæg’’. En tom shampoo flaske fik et par øjne, og jeg kaldte den Buller. Flere timers legen med Buller. En tom shampoo flaske.I min barndom, fik jeg ikke instrukser på at bevæge sig i mindst en time om dagen. For jeg løb og legede hele dagen. Løb i skolen, kom hjem, løb rundt ude i haven, spiste aftensmad, løb rundt med naboerne og til sidst i seng. Som lille har man ikke rigtig styr på alt det computer hejs. Og hvem gad sidde foran computeren, når man kunne løbe rundt udenfor og få beskidte bukser, og grønne hænder? I min barndom, var der ingen krig. Kun krige man legede for sjov. Ingen pistoler andet end de larmende legetøjspistoler drengene løb rundt med. Ingen bomber andet end dem man selv lavede i svømmehallen, når man hoppede ud fra den glatte kant. Ingen vold. Slåskampe foregik med de små skovle. Hvor ingen kom til skade.I min barndom, var der intet der hed kærester – inde i mit hoved. Kys var noget ulækkert noget, og man følte intet pres. Drenge var venner og man skulle ikke være på jagt efter alle mulige kærester hele tiden, sørge for at man så godt ud og alt det hejs. I min barndom, hang pengene på træerne. Jeg tænkte ikke på hvor de kom fra. Mor og far arbejdede imens jeg legede. Om de så var, skolelærer, elektriker, skraldemand eller hvad de nu var. Havde de altid råd til den fine bamse, jeg havde fået øje på i Fætter Br butikken, og altid hevet den ned fra hylden når vi gik derind.
Det er gratis at oprette en konto