Klokken var fem minutter i seks om morgenen. Åge var som sædvanligt stået op for et kvarter siden. Han fattede ikke at folk der sov over sig skød skylden på, at vækkeuret ”ikke ringede”. Åge havde aldrig i sit liv ejet et vækkeur. Tyve minutter i seks vågnede han og stod op. Han havde sat kaffen over i akkurat samme mængde, som ham og hans kone havde gjort hver morgen de næsten fire årtier, de havde boet her i rækkehusene. Ét mål per kop og et ekstra til kanden. Hverken mere eller mindre. Den slags kunne folk ikke længere, brygge ordentlig kaffe. Akkurat ligesom at folk ikke kunne skrive i hånden længere. For nu skulle alt være datamater og finurlige maskiner. Mens den ordentlige kop kaffe stod og bryggede, havde han taget sit tøj på og stukket hænderne i lommerne, som en rigtig midaldrende mand der hele tiden forventer at blive skuffet, af det uduelige samfund han lever i, gør det. Så begik han sig ud på den daglige inspektionsrunde i kvarteret han boede i. Nu til dages boede her kun selvstændige typer uden fast arbejde, der ikke stod op før de var nødt til det.
Han gik op ad gangstien der var placeret imellem rækkehusene. På parkeringspladsen noterede han omhyggeligt samtlige registreringsnumre på bilerne, på en lille blok han havde i jakkelommen. Derefter spadserede han hen til affaldssorteringen. ”Det var dog ufatteligt,” jamrede han for sig selv. Nogle har parkeret en cykel op af genbrugsbeholderen til papirgenbrug. Den slags tolererede Åge ikke. Han noterede det, så han kunne melde det til kommunen, når han kom hjem. Åge kiggede grundigt omkring genbrugsbeholderne, for at se om nogen havde ramt ved siden af. Han fiskede et syltetøjsglas i genbrugsbeholderen til glas op, mumlede noget om ”fæhoveder” og skruede metallåget af. Så smed han glasset tilbage i genbrugsbeholderen til glas og derefter metallåget i genbrugsbeholderen til metal. Det var en af grundene, til at Åge var ved at være træt af sit liv. Pga. folk der ikke kunne finde ud af at være i et samfund uden at ødelægge naturen.
Det er gratis at oprette en konto