Formålet med vores forsøg var at observere blod og plante cellerne og derefter tegne cellernes respons på forskellige osmolalitet.
Teori
For at forklare osmose skal man først vide lidt om diffusion og en semipermeabelmembran.
Cellemembranen består af en hydrofil og hydrofob del. Den hydrofile del kaldes fosfat og kan godt lide vand, den hydrofobe kaldes lipid og kan ikke lide vand. Cellemembranens fedt molekyler kaldes fosforlipider. Hvis man kigger på et fedt molekyle, kan man se at der er en rund del og en slags hale. Den runde del kaldes fosfat og halen lipid. Selve fedtmolekylet er altså den hydrofile og hydrofobe del. Cellemembranen er semipermeabel hvilket vil sige at den er halvgennemtrængelig, og at det kun er nogle stoffer som kan komme igennem. Nogle stoffer som kan komme igennem er små udladede stoffer som fx O2, CO2 og H2O. Det der driver disse stoffer er diffusion, altså stoffernes egne bevægelser, det er også det vi kalder osmose. Stoffer som ikke kan komme igennem, er fx salt og sukker fordi de et ladet stof. Dette er dog ikke helt rigtigt, da cellen har en ionkanal, som gør at salt og sukker også kan komme igennem. Cellen har også opfundet en kanal til vand, som kaldes aquaporin. Disse to former for transport kaldes passiv transport, da cellen ikke skal bruge energi for at stofferne kan komme igennem. Den anden transport form er aktiv transport, og det er når cellen bruger energi på at transportere stofferne.
Det er gratis at oprette en konto