En persons samlede energibehov, bestemmes af de enkelte organers forbrug. Energibehov defineres ud fra dette forbrug
Behov er den mængde man skal indtage, for at der ikke opstår mangelsymptomer, eller den mængde der skal indtages for at opretholde tilfredsstillende kropsreserver. Men der kan være store variationer i behovet mellem de enkelte individer.
Protein: muskelopbyggelse, dannelse af forskellige stoffer i kroppen fx hormoner, kroppens byggesten.
Proteiner består af polypeptidkæder (poly betyder mange), der er opbygget af aminosyrer som er kovalent sammenbundet via peptidbindinger. En polypeptidkæde er altså en kæde, der består af mange peptidbindinger. Korte kæder benævnes ofte oligopeptid eller blot pep tid. Der er ikke defineret nogen grænse for, hvor lang en kæde skal være, for at kunne kaldes et protein.
Proteiner er opbygget fra et repertoire på 20 forskellige aminosyrer, der kaldes de proteinerne aminosyrer. Normalt ses kun 20 af dem, og det er kun disse 20 der indgår i en ny syntetiseret peptidkæde; de sidste 2 (hydroxyprolin og selenocystein) dannes ved post- eller kotranslationel modifikation.
Kulhydrater: forbrændt først i mitokondrier omdannes til energi (ATP) stivelse, glukose og sukker.
Madens indhold af kulhydrater kan kemisk set groft inddeles i stivelse, forskellige slags sukkerarter og kostfibre. Ved næringsdeklaration af fødevarer omfatter ”kulhydrat” dog kun de fordøjelige kulhydrater, det vil sige, dem som spaltes og optages i tyndtarmen. De fordøjelige kulhydrater er kroppens vigtigste kilde til energi, og 1 gram kulhydrat indeholder 17 kJ. De fordøjelige kulhydrater optages i maven og tyndtarmen og transporteres herfra som blodsukker rundt i blodet. Musklerne er det organ, der har den største betydning for reguleringen af blodsukkeret, idet musklerne primært bruger kulhydrat som energikilde. Der kan også oplagres lidt kulhydrat i musklerne som depot.
Det er gratis at oprette en konto