Formålet med dette forsøg, er at undersøge forskellige redoxreaktioner og derefter afstemme dem i reaktionsskemaer.
Teori:
Ved en oxidation sker der en hel eller en delvis afgivelse af elektroner.
Ved en reduktion sker der en hel eller en delvis optagelse af elektroner.
Oxidation: Et grundstof oxideres, når det helt eller delvist afgiver en eller flere elektroner, herved stiger grundstoffets oxidationstal.
Reduktion: Et grundstof reduceres, når det helt eller delvist afgiver en eller flere elektroner, herved falder grundstoffets oxidationstal.
Ved en redoxreaktion skal stigning i oxidationstal være det samme som faldet. Ændringer i oxidationstal kan bruges til at bestemme koefficienter i et reaktionsskema.
Eksempel:
0 0 +II -II
2 Mg(s) + O2(g ) 2 MgO(s)
Magnesium er ved reaktionen blevet oxideret (hvert magnesiumatom har afgivet 2 elektroner) og oxygen er blevet reduceret (hvert oxygenatom har modtaget 2 elektroner).
Spændingsrækken
Li Ba Ca Na Mg Al Zn Cr Fe Ni Sn Pb H2 Cu Hg Ag Pt Au
Dette kan man kalde en reaktivitetsrække, for den angiver, hvor let metaller lader sig oxidere. Jo lettere et metal har ved at afgiver elektroner og danne ioner i vandig opløsning, jo længere til venstre i rækken står de.
De metaller, der står til venstre for hydrogen i spændingsrækken, kan reagerer på denne måde. Jo længere til venstre metallerne står, jo kraftigere er reaktionen. Metallerne til højre for hydrogen i rækken kan ikke afgive elektroner til H+, og kan derfor ikke oxideres af fx saltsyre. Skal man oxidere de ædle metaller må der anvendes en oxiderende syre så som HNO3, der har en oxiderende anion (NO3- ).
Det er gratis at oprette en konto