Osmose

I forsøget vil vi undersøge kartoflernes reaktioner til de 4 former for saltkoncentration. Vi vil se hvad der sker med dem når de går igennem en osmotisk proces. Vores formål er derfor at forstå/ bevise den osmotiske proces der sker i cellerne. Vores hypotese er: Når salt koncentrationen er høj, vil kartoflen blive mindre, og omvendt hvis den er lav vil den blive større.

Teoriafsnit

Organismer er levende væsner. Vi ved at de er levende hvis de opfylder disse livsytringer: optager næring (føde), udfører udåndingsprocesser (respiration), udskillelsesprocesser (ekskretion), vokser og formere sig, ofte bevægelse + sanse og reagere med omgivelserne. Netop disse livsytringer kommer af at levende organismer består af celler. Fælles for alle celler er, at de har et stofskifte (der foregår kemiske reaktioner hvor stoffer bliver dannet), de indeholder arvemateriale, DNA gør at de fleste celler kan reproducere sig selv, altså kopiere sig selv. Celler har også ribosomer, som er med til at danne protein – dette sker både inde og udenfor cellen, når ribosomer danner protein uden for cellen, sidder disse på ER. ER er et hulrum omgivet af membran, og kaldes organeller. Protein bliver brugt til bl.a. byggemateriale, hormoner og enzymer. Organeller er et lille organ som kernen, mitokondrier, ER og vakuoler. Ribosomer er ikke organeller. Kun nogle celler indeholder organeller, derfor kan man inddele celler i 2 grupper: de eukaryote celler og de prokaryote celler. Dyreceller, planteceller og svampeceller er eukaryote celler, hvilket vil sige de har en kerne hvori arvematerialet befinder sig. Arvematerialet styrer cellens funktion, og når cellen ikke er lige ved at dele sig, ligger arvematerialet som lange usynlige tråde, disse tråde er kaldt kromosomer. Den eukaryote celle er også omgivet af en dobbelt kernemembran, som er opbygget af proteiner og fedtstoffer. De består af cytoplasma, tyktflydende væske, omgivet af en cellemembran som består af phospholipider, cholesterol, proteiner og afgrænser celle fra omverdenen. De fleste eukaryote celler har mitokondrier, der hvor cellen frigiver energi fra føde, når den reagerer med ilt (O?2?), processen kaldes aerob respiration. Mitokondrier er opbygget af indre membran med en masse foler og en ydre membran, og de har eget DNA. Bakterier er prokaryote celler. Prokaryote celler er meget mindre end eukaryote celler, og er også meget mere simpelt opbygget. De indeholder nemlig ikke en kerne, mitokondrier og andre organeller. De indeholder dog ribosomer og arvemateriale, dette ligger bare ikke i kernen, som i eukaryote celler men i stedet frit i cytoplasmaet. Bakterier har et ringformet kromosom, og mindre DNA ringe som kaldes plasmider. Plasmider indeholder ikke livsvigtigt arvemateriale, og ofte udveksler bakterier plasmider med hinanden. Prokaryote celler har en cellevæg uden om cellemembranen, de er ofte encellede og cellen er omgiver ad cellemembran af phospholipider og proteiner. Fælles for alle celler er, at de har en membran, plasmamembran, som afgrænser cellen med omverdenen. Cellemembranens opgave er at bl.a. at regulere hvad for nogle stoffer der kommer ind og ud af cellen. Cellemembranen har en meget speciel opbygning, hvilket gør at ikke alle molekyler frit kan passere igennem den upolære cellemembran (plasmamembran). Små upolære molekyler kan