Diffusion og osmose i kartoffelstykker

Afleveres d. 20/10-09 til Camilla Ahrensberg Nielsen (caan)

Formål:

Formålet med forsøget er at lære, hvordan diffusion virker ved cellemembranen, samt iagttage osmose i kartoffelstykker. Ligeledes at bestemme hvilken NaCl-koncentration, der modsvarer kon-centrationen af opløste stoffer i en kartoffel.

Teori:

Cellemembranen

Figur 1. Model af et fosfolipid

Dyre- og plantecellers yderste barriere er cellemembranen. Cellemembranen er omgivet af en cellevæg, som er opbygget af cellulose, som er et kulhydrat. I modsætning til cellevæggen er cellemembranen meget bevægelig og elastisk, hvilket sandsynligvis skyldes, at den hovedsageligt er opbygget af fedtmolekyler, hvor der kun er et mindre indhold af proteinmolekyler. Fedtstofferne lægger i et dobbeltlag og kaldes fosfolipider. Disse fosfolipider består af glycerol, som er bundet til to fedtsyre og en fosfatgruppe med esterbindinger. Dobbeltlaget i cellemembranen opstår, fordi de hydrofile hoveder vender sig mod vandfasen dvs. mod cytoplasmaet og mod de omgivelser der nu er rundt om cellemembranen. Lige stik modsat vender de hydrofobe haler ikke mod vandfasen, men mod hinanden. Dette gør, at cellemembranen får egenskaben til at kunne på en og samme tid være uigennemtrængelig for opløste stoffer, men dog give passage for bestemte stoffer. Denne egenskab gør, at celler kan opretholde et indre miljø, som passer til cellens omgivelser. Der findes mange forskellige måder, hvor stoffer kan trænge ind og ud af en celle.