1 / 5 sider - klik for at bladre

Salt: kemisk opbygning, egenskaber og anvendelse

  • Kemi
  • 1.g el. lign.
  • Afleveret til 4
  • 5 sider PDF

Det er gratis at oprette en konto

Salt: kemisk opbygning, egenskaber og anvendelse er en kemi-opgave fra 2006 til 1.g el. lign., afleveret til karakteren 4. Fylder 5 sider (690 ord, ca. 3 min. læsning) og blev publiceret 14. januar 2010.

Denne opgave redegør for salt, herunder dets kemiske opbygning som ionforbindelse og dets karakteristiske egenskaber som smeltepunkt og ledningsevne. Den beskriver også saltets historiske betydning som konserveringsmiddel og dets nuværende rolle i den kemiske industri. Forskellige fremstillingsmetoder og eksempler på salte som natriumklorid og kobbersulfat gennemgås.

Redaktørens vurdering
10 Fortrinlig
Solid redegørelse for saltets kemi, egenskaber og anvendelse. Teksten er velstruktureret og informativ, hvilket giver god inspiration til andre elever.
Struktur
10
Faglig dybde
10
Kilder
7
Fuldstændighed
10
  • historisk anvendelse
  • industri
  • ionforbindelser
  • kemi
  • kemiske egenskaber
  • krystalvand
  • natriumklorid
  • salt
  • saltsydning

Når man hører ordet salt er det første man kommer i tanke om, køkkensalt (NaCl), som findes i vores fødevare, og som vi putter i maden. Men der findes mange andre forskellige salte, som f.eks. Natriumsulfat (Na2SO4), Natriumbromid (NaBr), Calciumkarbonat- marmor (CaCO3) osv.

Salt før og nu:

Salt har gennem århundreder været en vigtig og værdifuld handelsvare. Før i tiden brugte man salt til konservering, da saltet kød og fisk kan holde sig i længere tid.

Anvendelsen af salt har ændret sig meget gennem tiderne. I dag er salt ikke længere så vigtig til konservering. Men det er vigtigt i den kemiske industri, hvor det hovedsageligt bliver brugt til fremstilling af natriumhydroxid, NaOH, hydrogen, H2, og chlor, Cl2.

Forekomst:

Mennesker har gennem flere hundrede år fremstillet salt. De gravede brønde, som saltvandet vældede op i. Efterhånden, som vandet fordampede fra brønden, steg saltkoncentrationen. Samtidig steg vandets massefylde. De udvandt saltet, når massefylden var stor nok til, at et hønseæg kunne flyde på det. Sydemesteren hældte vandet på en stor pande, som han så opvarmede til ca.85 °C. en del af saltet udkrystalliserede sig på vandoverfladen, hvorfra sydemesteren kunne fjerne det. Denne proces kaldes saltsydning. Denne proces er også en traditionel måde at fremstille salt på i Læsø.

Få adgang til denne og 100.000+ andre opgaver i PDF

Det er gratis at oprette en konto

Du har også set på

Lignende opgaver