En tegning af en bygning, en bygningsdel eller andet udføres næsten aldrig i naturlig størrelse. Derfor bliver længder, bredder og højde mål tegnet i mindre størrelse end de virkelige mål.
Forholdet mellem det mål tegningen er udført i og det virkelige mål, kaldes tegningens målestoksforhold. Målestoksforhold angives ved et forholdstal, f.eks. 1: 100, 1 : 20, 1 : 5 osv.
Målestoksforhold 1 : 100 (læses en’ til hundrede) udtrykker at målene i virkeligheden skal være 100 gange større end de er tegnet på tegningen.
På tegninger anvendes normalt følgende målestoksforhold:
1 : 1 – 1 : 2 – 1: 5 – 1 : 10 – 1 : 20 – 1 : 25 – 1 : 50 – 1 : 100 – 1 : 200 – 1 : 500
På bygningstegninger er det de understregede, der er mest brugte.
Tegn.
Virkeligheden
Metode 1
Metode 2
Metoder til beregning:
Går man fra tegning til arbejdsplads er det virkelige mål så mange gange større som måleforholdene på tegningen angiver, og der skal ganges med målforholdet.
Eksempel:
Måleforholdet 1 : 100 – forholdstallet er 100.
Mål på tegning er 340 mm.
Mål i virkeligheden er 340 100 = 34.000 mm = 34 m
Går man omvendt, fra virkeligheden til tegning, er tegningsmålet så mange gange mindre som målestoksforholdet angiver, og der skal divideres med forholdstalet.
Det er gratis at oprette en konto