Blodglukosemålinger efter indtagelse af fødeemner

Blodglukosemålinger efter indtagelse forskellige fødeemner.

Formål:

Formålet ved dette forsøg, er at teste hvordan indtaget af forskellige kulhydrater kan påvirke blodglukosemålingen, samt se på hvor høj blodglukosekoncentrationen er efter en givne tidspunkter.

Teori:

Blodglukose stammer fra kulhydrater optaget fra fordøjelseskanalen.

Blodsukkerkoncentrationen reguleres af to hormoner fra bugspytkirtlen:

1. Insulin, der bevirker at glukose optages fra blodet.

2. Glukagon, der bevirker at glykogenet mobiliseres, hvis blodsukkerkoncentrationen falder.

Hos raske er blodsukkerkoncentrationen ca. 0,1% dvs. 0,1 g glukose pr. 100 g blod. Ofte angives blodsukkerkoncentrationen i enheden ml/l eller mmol/l. 0,1% glukose svarer til 5,5 mmol/l. Fastende blodsukker på mere end 7 mmol/L er tegn på diabetes. Fastende blodsukker bør ligger mellem 4 - 7 mmol/L. Blodsukkeret bør i løbet af en dag være under 10 mmol/L. Falder blodsukkeret til under 2 mmol/L mister man bevidstheden fordi nervecellerne mangler energi.

Hypotese:

Min hypotese bygger på to ting. Forsøgspersonerne som indtager glukose vil hurtigt få fordelt det i blodet og dermed vil de hurtigere få en høj måling, dette kunne f.eks være ved indtagelse af glukose eftersom det allerede er sukker. Æblet vil f.eks. tage længere tid, da det tager tid for kroppen at omdanne fruktose til glukose. Personen der indtager rugbrød vil højest sandsynligt også have en mere langsom optagelse af glukose i blodet, eftersom rugbrød indeholder mange kostfibre som også spiller en faktor nå vi taler om hvor hurtigt kroppen kan optage glukosen. Personen som indtager, produkter med færre næringsstoffer, og kostfibre, vil f.eks. indtage glukosen hurtigere. Der er mindre der skal nedbrydes og glukoseindholdet er højt.