Druesukkerforsøg: blodsukkerets reaktion

Denne opgave er lavet af :[NAVN B], [NAVN D], [NAVN A] & [NAVN C] 2.K, Ørestad Gymnasium

Formål

Vores formål er at observere vores forsøgsperson imens hun indtager en stor mængde druesukker, og i et bestemt interval måle hendes blodsukker. Ved forsøget finder vi ud af hvordan hendes blodsukker stiger når hun indtager et ‘måltid’ og hvordan det falder igen efter et stykke tid. Til sidst kan vi sammenligne med de andre forsøgspersoner og vurdere hvilke typer af mad der får blodsukkeret til at stige og falde og hvor hurtigt det går.Vi vil på baggrund af det undersøge om vores teori om blodsukker holder stik med vores forsøg og resultaterne dertil. HypoteseVed forsøgets start forventede vi at vores forsøgsperson gennem druesukkeret ville få en overdreven mængde af energi som hun ville opretholde i en kortvarig periode, hvorefter hendes energimængde ville falde.TeoriHvad er blodsukker? Blodsukker er den almindelige betegnelse for mængden af sukker i blodet. Sædvanligvis er mængden af sukker i blodet forholdsvis konstant, men stiger i en periode efter at man har indtaget et måltid. Det omvendte sker når blodsukkeret falder: man bliver sulten.De forskellige kulhydrattyper:Hvor hurtigt vi optager kulhydrater er traditionalt inddelt udfra deres molekylære opbygning. De opdeles bl.a. i mono-, di- og polysakkarider. Deres benævnelser hentyder til hvor mange sakkaridmolekyler de er opbygget af. Monosakkarider:De mest almindelige monosakkarider er glukose (druesukker), frugtose (frugtsukker) og galatose. Disakkarider:Disakkarider er sammensat af to monosakkerider. Disakkarider er bl.a. laktose (mælkesukker) som er opbygget af glukose og galakose. Det kan også være sakkarose (raffineret sukker) som er opbygget af glukose og fruktose. Disse to disakkarider er de mest almindelige. En tredje disakkarid kan være maltose som består af to glukose molekyler. Denne disakkarid dannes for det meste ved nedbrydningen af polysakkarider. Men de findes også i mindre mængder i visse fødevare. Polysakkarider:Polysakkarider er det vi kender som stivelse. Det består af sammenkædede glukose molekyler. Der kan være fra få hundrede til flere tusinder molekyler. De kan være forgrenede eller bestå af lige kæder. Kan findes i båse kartofler, pasta, ris og brød. Maltodexriner (glukosepolymerer) er delvist nedbrudt stivelse. Hvorfor stiger og falder blodsukkeret?Blodsukkeret stiger og falder alt efter hvor meget kulhydrat man har i blodet. Altså når koncentrationen af glucose er høj stiger blodsukkeret og når koncentrationen er lav falder blodsukkeret. Dette sker når man fordøjer kulhydraterne, så de spaltes til monosakkaridere og optages i tyndtarmen og ender ude i blodet. I bygspytkirtlen findes der beta-celler som kan ændre på stigningen af blodsukkeret ved at udskille insulin til blodet. Insulin får cellerne i musklerne til at optage glucose hvilket resultere i at konsentrationen af blodsukker falder. Hvis man ser et eksempel for når man spiser så stiger blodsukkeret og efter en halv time er det nået det højeste punkt og så begynder det at falde da kroppen tilsætter insulin. hvis man sætter detind i en grav danner det en kurve, som er afhængig af hvad man indtager og målet er så at holde det så stabilt så muligt, så man ikke danner for høje udsvingninger. Det er specielt vigtigt at folk med sukkersyge ikke får for høje svingninger. SukkersygeNår man har diabetes betyder det at kroppen ikke selv kan balancere glucose konsentrationen. Hos almindelige, raske, mennesker ligger niveauet på 4-8 mmol pr. liter blod, men hos diabetikere kan det være dobbelt så højt og det har følgesygdomme. fx risiko for blodpropper og nerveceller, nyrer og synet beskadiges. Diabetes type 1: Den kaldes ungdoms diabetes, da beta-cellerne bygspytkirtlen ikke kan produsere insulin, eller ikke er tilstede. problemet ligger altså i immunsystemet fordi det bedbryder beta-cellerne. type 1 behandles derfor med indsprøjtning af insulin. Diabetes type 2: Den kaldes for gammelmands sukkersyge, da folk som havde det altid var over 40 år. men dette har ændret sig i dag, så nu rammer det alle som er overvægtige og som ikke er aktive i deres dagligdag. Cellerne hos en person med type 2 reagere ualmindeligt langsomt, det gør de fordi der er forhøjet fedtstof i blodet, cellerne og cellemembranerne. at muskler som er utrænede ikke produsere lige så mange glucosetransportøre, alt gør at kroppen reagere svagt på insulin. Det bliver også kaldt en liv stilssygdom, da det er overvægtige mennesker som får denne sygedom kan de altså blive raske blot ved at tabe sig og lave sundt. Insulin?