Med dette forsøg, er formålet at måle og derefter sammenligne forskellige personers blodsukker hhv. Før og efter indtagelse af ’’hurtige kulhydrater’’. Koncentrationen af glukose i blodet kaldes også blodsukkerkoncentrationen. Den ligger normalt omkring 5,5 mMol.
Når vi spiser, indtager vi bl.a. kulhydrater, som nedbrydes dels i munden og dels i tolvfingertarmen. Slutproduktet er monosakkridet glukose, der kan optages fra tyndtarmen over i blodbanen via de mange fine kapillærer, der omslutter hele tarmregionen. Glukosen transporteres herefter forbi leveren, hvor den kan blive oplagret til senere brug. Den kan også passere leveren og videre ud i blodbanen, hvor den nu bl.a. kan tjene som energikilde for kroppens celler, fx muskelcellerne. I kroppens celler forbrændes glukosen under forbrug af ilt til kuldioxid og vand under dannelsen af energi i form af ATP. Denne proces hedder respirationen og foregår i cellernes mitokondrier.
Jo højere indhold af mono- og disakkarider, desto hurtigere vil disse kunne optages til blodbanen. Derimod vil polysakkarider have en væsentlig længere opholdstid i tyndtarmen, da det tager længere tid at nedbryd polysakkarider.
Glukose er det stof cellerne anvender i deres energiproduktion. Glukose kaldes også for druesukker eller dekstrose. Glukose findes i frugt, hvor det giver den søde smag. Glukose bliver oplagret i musklerne, så musklerne kan klare en længere arbejdsopgave uden indtagelse af kulhydrater.
Det er gratis at oprette en konto