Det var tidligt torsdag morgen, og jeg kunne ikke finde min blå t-shirt, så jeg var gået ind til [NAVN A], for at spørge ham, om han havde set den, men så sagde han bare: ”Fuck nu af, jeg magter ikke se på dig!” Selvom jeg bare havde spurgt ham, om han havde set min blå t-shirt. Det var ikke fordi jeg havde gjort ham noget, sådan havde det været i lang tid. Sådan er brødre, de taler grimt til deres søstre. Jeg har ikke helt forstået, hvad hans problem med mig var, men det var mig han snakkede sådan til, så det må være mig der er problemet.
[NAVN A] blev ved med at komme med, sådan nogle bemærkninger som var unødvendige, F.eks. kunne han finde på at komme hen til mig og sige: ”ej hvor er dit hår grimt i dag”, eller ”du ligner et læs lort”. Hvilket gjorde mig en smule ked af det, men jeg lod ham ikke se det, fordi så ville han jo bare grine af mig, og tænke at jeg var en lille skid, der ikke kunne holde til noget. Jeg turde heller ikke sige noget igen, fordi så ville det nok bare blive værre. Hvis jeg havde sagt det til Mor, ville han bare tænke at jeg var en kylling. Så jeg gjorde ikke noget. Jeg tog imod alle de grimme ting, han nu kunne finde på at sige til mig.
Det er gratis at oprette en konto