Produktion af 1. generations- og 2. generations- bio-ethanol
Læringsmål:
Beskrive processen, der leder fra biomasse til fermentering og ethanolproduktion
Udføre forbehandling, enzymatisk nedbrydning og forgæring af forskellige biomasser
Analysere sammenhæng mellem biomasse, forbehandling og enzymatisk nedbrydning
Skrive en god rapport
Konklusioner:
gær laver CO2 og ethanol når de får sukker.
Det så vi i alle forsøg 1
gær kan ikke fordøje stivelse (majsmel) i hvert fald ikke i vores forsøg
enzymer er vigtigere end kogning, uden enzymer er der stort ikke nogen gæring
enzymerne har nedbrudt cellulose (fibre) til glucose og kan derfor bruges hvis man vil omdanne biomasse til ethanol
Nøgleord:
Bioenergi, biofuel, bioethanol, biomasse, forbehandling, enzymer, nedbrydning, sukker, forgæring, ethanol, udbytte
Forsøg vi skal udføre:
Enzymatisk nedbryde forskellige biomasser
Forgære forskellige biomasser
Introduktion
Planters cellevægge er utrolig svære at nedbryde. Prøv at tænk på, hvor længe en træstamme kan ligge i en skov, inden den er nedbrudt. Når et træ vælter og ikke længere transporterer vand og næring rundt, dør cellerne i træet i træet hurtigt. Men cellevæggen bliver tilbage og skal nedbrydes, før træet forsvinder. Plantecellevæggen er fra naturens side bygget til at være stærk, fleksibel, plastisk og svær at nedbryde. De første tre karakteristika har direkte indflydelse på plantefysiologien, mens resistensen mod nedbrydningen også har et andet formål. Plantecellevæggen er nemlig også et forsvarsværk mod det omgivende miljø. Det skal være svært for f.eks. svampe at nedbryde cellevæggen.
Det er gratis at oprette en konto