Idrætsrapport om fysiologi, kost og træningsprincipper

Udarbejdet af: [NAVN C], [NAVN B], [NAVN A] og [NAVN A]

Indholdsfortegnelse

Fysiologi_____________________________________________________________________s. 3

Kost_________________________________________________________________________s. 7

Hvorfor opvarmning?___________________________________________________________ s. 8

Opvarmningsprogram___________________________________________________________s. 9

Løb___________________________________________________________________s. 9

Benet anatomi og funktion

Sving__________________________________________________________________s.11

Armens anatomi og funktion

Hop___________________________________________________________________s. 15

Anatomi under hop

Styrke_________________________________________________________________s. 17

Kroppens anatomi og funktion

Udstrækning____________________________________________________________s. 20

Grundlag for udstrækning

Litteraturliste_________________________________________________________________s.24

Fysiologi

Kroppens bevægeapparat består af mange muskler og skelettet som holder musklerne sammen ved hjælp af sener i kroppen. Hver eneste landing og afsæt udsætter vores skelet for kraftpåvirkning, som er ganske betydelig.

Knogler

Skelettet består af en kompliceret konstruktion af en lang række knogler og led. Her er leddene omdrejningsakse for de bevægelser kroppen fortager sig, og knoglerne momentarme for musklernes træk. Skelettet en form for vægtstang for musklerne, der omsætter muskelforkortninger til de såkaldte bevægelser. Skelettet er lavet som et stativ til kroppens blødere dele, her er de fastgjorte. Kroppens blødere dele er beskyttet af en hård skal, dette ses f.eks. ved hjernen, lungerne, hjertet, nyrer og andre indre kønsorganer, så som livmoderen. På figuren til højre ses hvirvelsøjlens knogler, som d[NAVN A]er et langt hulrum, der beskytter centralnervesystemet (rygmarven). Den holder nervebaner, som bl.a. sender besked til og fra muskler og led.

Der er dog nogen led, hvor der ikke forgår bevægelser. Her er der f.eks. snakke om de store flade knogler, der tilsammen d[NAVN A]er f.eks. hofteskålen og kraniet. Den typiske knogle er rørknogle. De er opbygget dels af kompakte benceller, og af blødere og svampet væv i hulrummet. Fordelen ved at knoglen har svampet væv i hulrummet er, at den bliver modstandsdygtig overfor kraftig påvirkning. Knoglematerialet har en trykstyrke på op til 20.000 N/cm2, dette svarer til 3-4 gange så stærkt som beton og mursten.