Jeg har valgt udholdenhedsekstremsport, da jeg mener, at det indeholder et større fysiologisk aspekt end f.eks. faldskærmsudspring, bungee jump og paragliding. Disse såkaldte ”risiko ekstremsports” kræver meget vilje, men ikke så meget optræning. Jeg synes også, at det er spændene, hvordan man kan træne kroppen til at udholde så ekstreme forhold i så mange timer i træk som f.eks. ørkenløb. I denne projektopgave vil jeg derfor komme ind på det fysiologiske, når kroppen presses hårdt. Jeg har også tænkt mig at komme ind på det psykiske af, hvad der får folk til at dyrke ekstremsport, og hvad der får dem til at fortsætte, når det bliver hårdt. Dette emne hænger naturligt sammen med den poster, vi tidligere lavede, da det handler om ekstremsport, og da jeg har tænkt mig at bruge Ole Mose Nielsen som eksempel flere gange.
Hvem dyrker udholdenhedsekstremsport, hvorfor gør de det og hvad kræver det fysiologisk?
Hvad karakteriserer folk, der dyrker ekstremsport?
Hvad motiverer folk til at dyrke udholdenhedsekstremsport?
Hvilken kost skal man have?
Hvordan optræner man kroppen til at gennemføre udholdenhedsekstremsport?
Hvad karakteriserer folk, der dyrker ekstremsport?
Jeg tager her udgangspunkt i en rigtig person. Ole Mose Nielsen, der meget godt repræsenterer folk, der dyrker ekstremsport. Ole Mose Nielsen var 31 år, da han begyndte på ekstremsport. Inden da spillede han kun senior fodbold for sjov. Han havde et godt job, en lille datter og nogle gode venner. Alligevel var han rastløs. Derfor begyndte han at dyrke ekstremsport. Selvom det startede ved en tilfældighed, opdagede han, at det var det, han manglede i livet. Denne rastløshed forklarer idrætsprofessor Verner Møller, der forsker i ekstremsport ved Århus Universitet. Der er et beredskab i kroppen, der gør os i stand til at udholde farer. I vestlige lande som Danmark, hvor der ikke er farer eller rigtigt pres, bliver dette beredskab ikke brugt, hvilket det skal. Derfor skaber vi vores egne farer og presser os selv så meget vi kan, både fysisk og psykisk. I fattige lande, hvor overlevelse er en kamp, bliver dette beredskab så brugt hele tiden, og der er ikke behov for at skabe det kunstigt. Ole Mose Nielsen passer også meget godt ind i den aldersgruppe, der dyrker ekstremsport. Statistikkerne fra tre forskellige maratonløb i USA viser at, 18,5% af alle løbere var mandlige løbere på 30-39 år og 18,1% var 40-49, hvilket var klart mere end de andre aldersgrupper. 15% alle løbere, var kvindelige mellem 30-39 år og 11%( af alle løbere) var kvindelige løbere mellem 40-49 år. I de tre amerikanske løb var 58% mænd og 42% kvinder. Også i Nykredit Copenhagen Marathon fra 2013 er de fleste fra aldersgruppen 40-44 (16,6%), altså både mænd og kvinder. Der var det dog 78% mænd og 22% kvinder. Morten Hansen, cand.scient. og næstformand i Dansk Idrætspsykologisk Forum siger, at for mange handler det om at finde spænding i det kedelige hverdagsliv for nogle, men for andre handler det tværtimod om at finde noget fast i en forvirrende hverdag.
Det er gratis at oprette en konto