Man kan dele sparket op, således at man analysere hvilke muskler der er aktive før sparket og efter sparket. De muskler som er aktive før sparket er hasemusklerne. Hasemusklerne får den firhovede knæstrækker til at strække sig. Omvendt så bøjes hasemusklerne og derfor er der tale om synergister, det er hvor muskler arbejder sammen. Derudover er baglåret også aktivt før et vristspark, i det at man bøjer den firehovedet knæstrækker så er baglåret antagonisten (den passive muskel, der bliver strakt ud på den modsatte side af leddet). Den sidste muskel der bliver brugt er sædemusklen, balderne som er vores stærkeste strækkemuskel.
I det man skal til at sparke bolden med vristen, benytter man sig af andre muskler som bliver aktive. Især bliver lægmusklen aktiveret fordi det b. la. er fra lægmusklen, hvor kraften af sparket skal komme fra. Lægmusklen strækkes, hasemusklerne, baglåret og den firehoved knæstrækker strækkes også helt igennem.
b. På hvilken måde arbejder musklerne?
Musklerne kan arbejde på to måder: koncentrisk og excentrisk. Hver gang en muskel er aktiv, og via nervesystemet har fået besked om at udvikle spænding, udfører den sammentrækning (koncentrisk) og musklen arbejder excentrisk hvis den er aktiv, kontrahere sig og bliver længere. Inden et spark trækker den firehoved strækker sig og musklen bliver dermed kortere og tykkere, fordi enderne, senehæfterne, nærmer sig hinanden. Da der forgår en bevægelse, siges den at være dynamisk. I det man så sparker til bolden bliver arbejdet excentrisk i det musklen nu forlænges. Hele benet strækkes fuldt ud og musklen præsterer størst kraft, når den arbejder excentrisk og mindst når den arbejder koncentrisk. I det man sparker til bolden arbejder musklerne dynamisk ekscentrisk i det musklerne forlænges.
Det er gratis at oprette en konto