Det var en halv lun sensommer aften, der ikke var en sky at se på himlen, fuglene sad i deres reder og fløjtede hver deres egen melodi. Træerne var ved at blive gule, grønne og orange, nu var efteråret rigtigt på vej. Og det kunne mærkes, nu gik man ikke længere rundt i shorts og t-shirter, nej jakkerne og de langærmede trøjer var blevet fundet frem igen.
Gunhild og Jørgen bor i et lille hvidt hus med stråtag, der havde de det godt sammen, indtil Jørgen begyndte og arbejde som landsbybetjent på fuldtid. Gennem dette job lærte han flere og flere mennesker at kende i de forskellige omkringliggende landsbyer. Det var i en af disse små landsbyer han mødte den lettere forvirrede unge Josefine, hun var ny tilflytter lige direkte kommet fra det indre København. Hun skulle til at arbejde i den lille landsby som læge assistent, hun havde spurgt Jørgen pænt om han ikke lige kunne hjælpe hende med at bære hendes kufferter op ad trapperne og som betjent kunne han ikke sige nej. Hun var så pæn i hendes lårkorte nederdel og en halv kort langærmet stram trøje, hun havde det flotteste lange platinblonde hår og de mest skinnende øjne, hun strålede ligefrem.
Det er gratis at oprette en konto