Himlen var grå og dækket af mørke triste skyer. Hun gik barfodet rundt på standen. Luften var klam og kølig. Hun frøs, som hun gik der, uden overtøj. Hun kiggede ud over vandet. Hun kunne se de store bølger, som brusede ustyrligt idet de ramte sandet. Hun slog armene om sig selv. Prøvede på at holde varmen. Hvorfor var det pludselig så koldt? Langsomt og forsigtigt gik hun videre, men noget skræmte hende. Hun hørte en høj lyd komme bagfra. Hun vendte sig mod den, og trådte et skridt bagud og var nær faldet over en sten. Den havde ikke været der før hun vendte sig. På stenen lå der et lilla håndklæde. Foldet, så dukker der lå på det, lå behageligt. Dukken lå ensom og forladt på det fugtige håndklæde. Hun vidste ikke hvorfor, men dukken fyldte hende med en rædsel. Hvor var dukkens ejer. Hvor var den lille pige, med smilehuller, og gyldne lokker, som en dukke som denne måtte tilhøre. Hvorfor var den blevet forladt. Hun kiggede ud over stranden igen stadig ingen at se. Hendes blik faldt igen på dukken. Hun skreg og smed dukken fra sig. Dens før ellers så søde smil var nu blevet til et kæmpe gab med sylespidse tænder. En lille piges skrig rungede i hendes ører. Hun løb væk med tårerne rullende ned af kinderne.
Det er gratis at oprette en konto