At undersøge enzymets, spytamylases, nedbrydning af stivelse (amylase) ved forskellige temperaturer.
Teori
Stivelse
Stivelse er et kulhydrat – polosakkarider – bundet sammen af mange monosakkarider i en kæde som en spiral.
De fleste enzymer er virksomme inde i den levende celle, men fordøjelsesenzymerne virker også uden for cellerne. Enzymet der spalter stivelsen i forsøget hedder spytamylase. Spytamylase er et fordøjelsesenzym, der findes i spyt hos mennesker og andre pattedyr.
Stivelse er et kulhydrat, der bliver nedbrudt til mange glukosemolekyler, som trænger over i blodbanen. I fordøjelsessystemet sker denne proces over tre trin. 1. trin sker i munden hvor spytkirtlerne udskiller enzymet, spytamylase, som nedbryder stivelseskæderne til mindre. (Amylase er et enzym som kan spalte stivelse til maltose, som består af to glukosemolekyler). Når det kommer til mavesækken går det midlertidigt i stå, da mavesyren ødelægger amylasen. Bugspytkirtlen og celler i tyndtarmenvæggen udskiller bugspytamylase og maltase som sætter nedbrydningen i gang igen i tolvfingertarmen. 2. trin er når bugspytamylase nedbryder stivelse til maltose (består af glukoseenheder). 3. trin afslutter maltasen ved at spalte hvert maltosemolekyle til to glukosemolekyler.
Når man i forsøget ser et farveskift, er det fordi vi tilfører jod som bindes til stivelsesmolekylerne og farver dem blå. Når stivelsen bliver nedbrudt, slipper jodatomerne, og væskens blålige farve forsvinder. Væsken bliver i stedet gul på grund af jod i opløsningen er gullig. Derfor kan man ud fra hvornår farveskiftet indtraf bestemme amylaseaktiviteten og dermed spaltningen af stivelse.
Det er gratis at oprette en konto