Jeg tog fat i dørhåndtaget på døren og trykkede den ned, hvorefter jeg blidt skubbede døren op og trådte et skridt ud på gangen. Lige i hælene på mig, fulgte en stor sky af damp med ud fra badeværelset af. Jeg skulle ikke på arbejde i dag, så jeg havde givet mig selv lov til at tage et ekstra langt og afslappende bad. Med et håndklæde rundt om på toppen af mit hoved som en turban, gik jeg med rolige skridt ind i stuen, for jeg havde ikke travlt. Ikke i dag, nej. Jeg trådte ind i stuen og så den sidde på sofaen med vand løbende ned af dens skindende og lidt buttede kinder. Eller var det tåre? Jeg stirrede chokeret på den og troede et øjeblik, at det bare var en illusion, men efter at have blinket flere gange af ren overraskelse med øjnene, gik det op for mig at det var rigtigt nok. Dukken græd. Jeg stod bare som forstenet og stirrede på den. Det var ikke min dukke, men en lille piges dukke, som hed Felicia. Jeg havde været barnepige for Felicia og passet på hende siden hun var helt lille. Pludselig susede der mange minder og billeder igennem mit hoved på et splitsekund.
Det er gratis at oprette en konto