Farvel Danmark

Jeg vågner ved lyden af et brag. Jeg rejser mig op af min seng og kigger ud af vinduet. Min mor farer ind ad døren, og tager fat i min arm og råber” Mikkel!”. Vi løber begge to. Hun åbner fordøren og skubber mig ud. Lige inden jeg lander på fortovet, ser jeg en stor raket-formet ting, flyve lige ned i vores hus. Jeg flyver tilbage, og lander på maven. Al luft bliver skubbet ud af mig. Jeg hiver efter vejret. Jeg kigger i retningen af vores hus. Eller det der er tilbage af det. Hele huset er væk, og der er ild over det hele. Jeg rejser mig hurtigt, og begynder at løbe. Mens jeg løber ser jeg en pige der prøver at få sin forbrændte mor ud af sit hus, selvom hun godt ved at hun er død. Jeg løber over hjælper hende. Da jeg kommer hen til pigen kan jeg se at det er min gamle veninde fra 5 kl. ”Johanna,” råber jeg. Hun vender sig om og kigger på mig. Hun slipper sin mor, og løber hen til mig.” hvad sker der,” råber hun til mig. Jeg tager fat i hendes arm og løber, i retningen af skoven, lige uden for byen. Vi løber, mens vi prøver at undgå eksplosionerne, som kommer fra alle retninger. Vi hopper over væltede træstammer, kravler under væltede husvægge, og kommer næsten uskadt ud af byen. Vi får brandmærker på armene, og i vores ansigter. Da vi kommer ud i skoven, stopper vi op og kigger på byen der er gået op i flammer. Der er kun en kvart by tilbage. Vi kigger uforstående på hinanden.” hvad sker der?” siger Johanna. “Krig,” siger jeg, og kigger på flyene i luften. de flyver i retningen af os, og jeg tager Johannas arm løber med det samme længere ind i skoven. Jeg ser et træ som man nemt kan klatre op i. Jeg går hen til træet og tager fat. da jeg kommer halvvejs op, kigger jeg ned til Johanna. Hun ser ud som om hun græder.” jeg kan ikke klatrer i træer,” råber hun til mig. Jeg kravler ned til en gren så jeg lige netop kan nå hendes hånd. Jeg trækker hende med op i træet. Vi gør det samme hele vejen op til toppen af træet. Jeg skubber nogle blade væk, så jeg kan se byen. Der render folk rundt med spande med vand, og prøver at slukke ilden, inden de selv bliver brændt ihjel. Men det er umuligt. Ilden var for høj. Johanna råber og jeg kigger hurtigt ned. Træet brænder. Jeg tager det stille og roligt, men Johanna går i panik. Jeg prøver at berolige hende, men hun slår mig. Jeg skubber nogle blade væk, og ser et træ, der er nogenlunde tæt på. Jeg tager tilløb – som er ret svært i et træ – og hopper over i det andet træ.” kom nu Johanna! Hop herover!” råber jeg til hende. Hun kigger ned og får store øjne. Hun ryster hysterisk på hovedet.” jeg griber dig! Bare rolig!” skriger jeg næsten. Ilden er lige under hende. hun rejser sig hurtigt, og hopper.