Kære dagbog. Så er det i morgen, jeg skal ud, på mit livs allerstørste rejse. Det er noget der har været min drøm, lige siden jeg var lille. Jeg har så mange tankere, om hvordan det hele skal gå og om jeg overhovedet kommer levende hjem igen. Der er så meget jeg skal huske, og er bange for at jeg glemmer det. For med alt det arbejde, jeg har lagt i det hele, så skal det bare lykkedes. Det ville være forfærdeligt, hvis det ikke blev fuldført. Jeg tænker også meget om hvordan, jeg skal klare mig selv i så lang tid. Det bliver jo enormt ensomt, at være alene i så lang tid. Jeg er altid vant til, at der er folk omkring mig, og er ikke et sekund i tvivl om, at det bliver min familie, der bliver det største savn for mig. For hvad nu hvis, der sker noget, og jeg aldrig kommer til at se dem igen. Måske skulle jeg droppe det hele, og være sikker på at jeg vil se dem igen. Men nej, jeg er kommet så langt og jeg vil ikke give op, inden vi overhovedet er kommet i gang. Jeg er ude på åbent hav, hvor jeg er langt væk fra alt og alle. Men jeg ved inderst inde at jeg tager det hele i stiv hånd. Det bliver det vildeste jeg kommer til at opnå, i mit liv. Jeg gør det kun for min egen skyld. Men min familie bliver sikkert også stolte, selv om de vil have jeg skal blive hjemme, så tager jeg af sted. Jeg vil slå den tidligere verdensmester, Seb Clover fra Isle of Wight, som satte rekorden, da han var 15. Det bliver det vildeste, jeg nogensinde har gjort, og jeg kommer til at slå alle mine grænser, til det yderste.
Det er gratis at oprette en konto